Bagsidetekst Ifølge de seneste beregninger rummer universet cirka 260.000
højt udviklede civilisationer ...
alene i Jordens nærmeste
omgivelser i Mælkevejen. Endemålet for alle rumfartsforsøg er
naturligvis at tilvejebringe det teknologiske grundlag for at
menneskeheden kan møde disse civilisationer, af hvad art de
end er.
Det er afstandene i rummet, der er den store hindring -
fænomenet rum og tid for at bruge videnskabens sprog. Måske
vil de gådefulde »sorte huller« vise sig at være genvejen til de
fjerneste egne af universet. Grundlaget for denne spændende
teori skabtes allerede i 1935 af ingen ringere end Albert
Einstein og dennes kollega Nathan Rosen, som i deres studier
benyttede ordet bro om den korridor til en helt anden tidsstruk-
tur, som antages at eksistere og hvor de »sorte huller« formo-
des at være nøglehullet.
von Buttlar opruller den spændende historie om hvorledes
denne epokegørende videnskabelige erkendelse skabtes. Om
skuffelserne undervejs, og om triumfen. Om indbyrdes intriger
og om enestående samarbejde mellem astronomer, fysikere
og filosoffer. Og her oplever man, hvorledes universet fra det
allermindste til det største er indbyrdes forbundet. Hvorledes
»broer« forbinder de revolutionerende twistorers og quarker-
nes mikroverden med quasarernes makroverden og hvorledes
vi vil kunne opfylde menneskets evige drøm: at rejse hvorhen i
universet vi vil.
Johannes von Buttlar nedstam-
mer fra en gammel normannisk
adelsslægt, men er opvokset i
England og Australien. Han
studerede både psykologi og
filosofi, inden han som kun 29-
årig blev optaget som medlem
af det fornemme Royal Astrono-
mical Society i London. Han er i
dag leder af det videnskabelige
informationscentrum for
Centraleuropa. Hans bøger er
udkommet i 17 lande. På dansk
findes desuden UFO-FÆNO-
MENET, TIDSFAKTOREN og
HURTIGERE END LYSET.
|