Bagsidetekst: |
Dette er en bog om fremtiden — ikke om hvordan fremtiden nødvendigvis
bliver, men om hvordan den Lan blive. På godt Og ondt.
Vi lever i en global netværksøkonomi, hvor nye produkter i stadigt stigende
tempo afløser de gamle, hvor hver dag byder på nye konkurrenter, og hvor
leveringstiderne skrumper fra uger til minutter.
Danmark har i dag en sund økonomi og et stærkt udgangspunkt i den
globale konkurrence. Men en lang række blinkende alarmlamper tyder på,
at det på ingen måde er en selvfølge, at det ser lige sådan ud i morgen.
Slip innovationen los rejser spørgsmålet, om vi fuldt ud har indset, hvilke
udfordringer Vi står over for. og om vi har positioneret os tilstrækkeligt
godt til at mode dem.
Ifølge bogens forfattere er svaret på fremtidens udfordring innovation.
Danmark skal konkurrere på nytænkning i verdensklasse for at begå sig
på fremtidens markedsplads. Men skal Danmark leve af sin opfindsomhed
og kreativitet, skal vi være villige til at gøre op med skyggesiderne af den
danske kultur. Selvtilstrækkeligheden, middelmådigheden og forandrings-
angsten spænder i dag ben for innovationen.
Slip innovationen IOS er nødvendig læsning for enhver beslutningstager, der
vil have greb om de udfordringer, vi står over for i fremtidens samfund.
|