Bagsidetekst: |
»Disse to grundtræk - den lidenskabelige
stræben mod det højeste sammen med barnets
glade troskyldighed og hjertelighed - forklarer
hele hans væsen og liv.«
i 1904 skrev den unge Hermann Hesse en lille
biografi om den hellige FranS af Assisi (1182-1226).
Senere fulgte legender Og andre småtekster, Som
også er medtaget i denne bog.
I et folkeligt fortællende sprog beretter Hesse
om den unge norditalienske købmandssøn af
velstående familie. Under et kortvarigt fangenskab
fik Frans en guddommelig åbenbaring og brød
herefter med sin familie og opgav alt jordisk gods.
Efter bibelsk forbillede gik hen nu omkringsom
vandreprædikant og grundlagde siden francis-
kanerordenen.
Frans' religiøsitet var præget af inderlighed og dyb
forbundethed med natur og dyr. Hermann Hesse
fandt i Frans et forbillede for den skabende
kunstner. som med etisk, åndeligt og følelses-
mæssigt engagement taler de nødstedtes og
lidendes sag og søger den enkle sandhed og
skønhed.
Bogen udgives med renæssancekunstneren
Giottos fresker om Frans af Assisis liv samt et
efterord.
|