| Bagsidetekst: |
Næsten ethvert fremskridt i civilisationens historie — fra konstruk-
tionen af oldtidens pyramider til nutidens uundværlige datakryp•
tering — hviler på et fundament af matematisk viden. Alligevel er
der gåder, der har voldt selv de fremmeste matematikere alvorlige
hovedbrud i århundreder.
Det var først i 1995, at engelske Andrew Wiles beviste den sagn.
omspundne sidste sætning af Fermat — et bevis, der ellers havde
stået som alle matematikeres store drom, siden Pierre de Fermat i
1637 gjorde et notat om den i marginen af Diofants berømte værk
Arithmetika. Og der skulle gå næsten hundrede år, inden den
russiske matematiker Grigori Perelman i 2003 endelig beviste den
berømte Poincaré-formodning. Andre problemer inden for blandt
andet talteori og dynamiske systemer henstår stadig som uløste
mysterier.
Matematiske mysterier præsenterer en række af disse største og mest
svimlende udfordringer inden for matematikken. Tilsyneladende
paradokser i sandsynlighedsteorien og mængdelæren, primtallenes
uransagelige og uhåndgribelige natur samt matematikkens plud-
selige og overraskende forvandling i forrige århundrede og flere
andre matematiske mysterier udfoldes og løses — så vidt muligt —
af matematikere og videnskabshistorikere ved Aarhus Universitet.
AARHUS
UNIVERSITETSFORLAG
|
